Ofte stillede spørgsmål


Hvorfor er dåsen eller glasset ikke altid fyldt helt op?

Det er den også i langt de fleste tilfælde! Men få krydderier skiller sig ud, fordi kiloprisen er høj fx. Vanilje, Kardemomme og verdens dyreste krydderi Safran. Her er prisen så høj at ingen vil betale for en fyldt dåse med safran!


Så mængden afspejler selvfølgelig markedsprisen og da vi bruger de samme dåser til alle krydderier, så varierer pris og mængde i dåserne i 6-7 tilfælde.

Vi skriver altid tydeligt på dåsen, hvor mange gram, der er i den. Tjek det - og husk at gode krydderier er drøje i brug.


”Og hvorfor har I så ikke forskellig emballage til forskellig mængde krydderi, så man ikke føler sig snydt, når man fx. åbner en dåse vanilje?”


At have mange forskellige emballager er ganske enkelt for dyrt, for ressourcekrævende og for uhensigtsmæssig at håndtere både for os, for forhandlerne og for kunderne.

Desuden ønsker kunderne en pæn, ens emballage, som de kan have stående fremme, også selvom dåsen ”kun” er fyldt halvt op.


Er der risiko for spor af peanuts eller nødder i jeres krydderier og bærstøv?

Vi har ingen peanuts i fabrikken overhovedet. Vi håndterer mandler og andre nødder i samme produktionslokale som krydderier mv, men har adskilt produktionstidspunkter og udstyr så der ikke overføres allergener eller spor af allergener fra et produkt til et andet. Krydderier og nødder opbevares i samme lager men i lukkede emballager, så heller ikke nogen krydskontaminering her.

Såfremt der er spor af nødder i et produkt, så står det på emballagen/på hjemmesiden. Der er ikke spor af nødder i nogen af vores krydderier (undt. Dukkah naturligvis).

Hvor store er dåserne og glassene?

Dåserne er 6 cm høje, 5,8 dybe og 5,8 cm brede.

Glassene er 6,7 cm høje, 5,6 cm dybe og 5,6 cm brede