Pasta med Triple Lemon Pepper, feta og cherrytomater

Her er en pastaret, hvor alt tilberedes i ét fad – virkelig nemt, hurtig at tilberede og med en fantastisk smag! 

Find opskriften til 4 personer herunder:

INGREDIENSER 


350 g. spaghetti

250 g. feta

1 rødløg

4 fed hvidløg

400 g cherrytomater

75 g. sorte oliven

6 dl. vand

4 spsk. olivenolie

½ tsk.Havsalt

2 tsk. Triple Lemon pepper

Frisk basilikum



SÅDAN GØR DU:


Tænd ovnen på 180 grader, varmluft. Hak løg, hvidløg, cherrytomater og oliven fint. 


Smør et stort ildfast fad med en smule olie. Læg spaghetti i fadet - og top med feta (i hele stykke), hakket løg, hvidløg, tomater og hakkede oliven. Hæld vand henover og top med olivenolie og krydr godt med havsalt og Triple Lemon pepper.


Bag retten i ovnen i 30 minutter - efter 15 minutter skal du tjekke, om der skal hældes mere vand i fadet. 


Tag fadet ud af ovnen og vend forsigtigt det hele godt rundt. Top med frisk basilikum, evt. en smule chilisauce eller alternativt andre friske urter - skal det være ekstra lækkert, så riv parmesan henover inden servering. Anret på tallerkner og server godt brød til. 


VELBEKOMME! 

  • Sådan skal Citronpeber smage

    Vores Triple Lemon Pepper har været på tegnebrættet hos os i laaang tid. Målet har været at skabe vores version af det klassiske og bredt anvendte citronpeber – men kun med økologiske råvarer og uden de E-numre, smagsforstærkere og aromaer, som mange andre citronpeberblandinger indeholder.

    Sådan bruger du citronpeber:
    Citronpeber kan anvendes bredt, prøv den eksempelvis i pasta, på grillede grønsager, i dressinger og marinader og på fisk og stegt kylling. Og den er faktisk heller ikke helt dum på søde frugter, i pickles og chutneyer.

Hvis du kan lide Triple Lemon Pepper, så kan du måske også lide:

Sale Off
2.sortering - Gaveæske til 6 dåser
10,00 kr
Sale Off
A Touch of Spice Gaveæske
219,00 kr172,00 kr
Sale Off
Allehånde i hele bær, ØKO
54,00 kr
Sale Off
Ananda's Ægte kanel, ØKO
54,00 kr