Så skal der syltes

Gule og brune sennepsfrø er september måneds krydderi.

Ikke kun fordi de spiller så flot ind i efterårsfarverne, men også fordi de hele sennepsfrø er en klassisk ingrediens, når der skal syltes og laves kryddereddiker. Og det skal der i september måned!


Der har altid været en tradition at sylte modne grøntsager og krydderurter i sensommeren, fordi salt- og eddikesyltning er den mest ideelle måde at konservere sommerens grøntsager og urter på, så de holder hele vinteren.


Med de nye nordiske køkkenstrømninger, er der nærmest gået inflation i syltningen, og der er ikke længere grænser for, hvad der kan syltes. Udover de mere traditionelle ”syltegrøntsager” som rødbeder, asier, og agurker, så kan det varmt anbefales at prøve at sylte porrer, løg, hvidkål, squash, tomater og chilier her i september måned.

Sennepsfrø er et af de ældste og mest udbredte krydderier. Det siges, at sennepsplanten stammer fra Middelhavsområdet, men der er ingen tvivl om, at den igennem mange århundreder har været anvendt som hverdagskrydderi i hele verden.

Vores økologiske sennepsfrø kommer fra henholdsvis Egypten og Sri Lanka. De asiatiske brune sennepsfrø har, udover en let bitterhed, en stærk, lidt brændende smag. De gule sennepsfrø er mildere i smagen og har en konserverende virkning. Sennepsfrø er et af de få krydderier, som har meget lille duft eller slet ingen.


Sennepsfrø kan selvfølgelig også bruges til at lave sin egen sennep med.

Knus sennepsfrøene i en morter eller en krydderikværn, tilsæt så koldt vand. Det er vigtigt, at de knuste frø og vandet står i 10 minutter uden at du tilsætter andre ingredienser, så enzymerne i frøene får tid til at udvikle sig og gå i forbindelse med vandet. Det er under denne proces, at den kendte prikkende eller brændende smag opstår.


For at dæmpe det stærke og sætte mere smag på din sennep, kan du bruge eddike, olie, salt, honning, brun farin, cider, urter og så selvfølgelig flere krydderier. Vores gule sennepsfrø giver en sød, varm og cremet smag og foretrækker du en stærkere sennep, kan du kombinere de gule frø med de brune, så får du en skarpere og mere aromatisk smag.

Sidst men ikke mindst er sennepsfrø en herlig ingrediens i efterårets salatdressinger, særligt til kålsalaterne, hvor de tilfører lidt crunch og skarphed til kålen.


Som jeg før har skrevet om her på bloggen, så er Mill & Mortar sponsor ved DM i BBQ i kategorien Bedste Grillrub. Og det er altid spændende at se, når vi modtager de mange holds bestillingslister – for hvad er dette års mest trendy krydderier. I år var det sørme de gule sennepsfrø! Præcis halvdelen af holdene valgte at lade gule sennepsfrø indgå i deres grillrub. Så hermed er dette tip givet videre til grill entusiasterne.


Se vores øvrige syltekrydderier


Malou fra madbloggen Klidmoster.dk har lavet syltede gule tomater og perleløg – og hun har, som det ses på billedet herover, brugt en masse varme krydderier til sin syltelage.

Tusind tak for en inspirerende opskrift, Malou, og fordi du låner os nogle af dine opskriftsbilleder til dette blogindlæg. Se opskriften her

Sale Off
Ananda's Ægte kanel, ØKO
54,00 kr



Udforsk vores krydderier

Sale Off
Shawarma Hack, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Triple Lemon Pepper, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Karl Otto, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Hey Falafel, ØKO
56,00 kr