Pulled Pork og Smokey Sally 

SMOKEY SALLY – JULI MÅNEDS KRYDDERI


Smokey Sally er en krydderiblanding, som vi selv har udviklet. Tanken var at få vores unikke røgede paprika i spil og lave en klassisk BBQ rub, hvor det stærke, det røgede og det krydrede søde, går op i en højere enhed. I Smokey Sally finder du derfor det røgede og stærke fra røget paprika og cayennepeber, det søde fra oregano og sød paprika, piftet op med hvidløg, koriander og fennikel.


Under udviklingen af denne krydderiblanding prøvede vi den af på en masse forskelligt svinekød (ribs, koteletter, bov) og andet lyst kød. Den fungerer rigtig godt som rub, og kan også blandes i en marinade med olie, eddike og salt. Når du rubber kødet med krydderier og lader det ligge et par timer, så mørner det. Og selvom det er ”so last year” i dag , så er Smokey Sally altså genial til pulled pork.


Ja ja, jeg bliver da også lidt træt, når man hele tiden støder ind i pulled pork ligegyldigt, hvor man er. Der er efterhånden ikke grænser for, hvad der kan ”pulles” og hvem der gør det. Kølediskene i supermarkederne bugner med pulled pork fra Tulip, Jensen og Danish Crown – og det smager, som det ser ud, ikke godt! Sidste skud på stammen set i mandags i Rema 1000 – chips med pulled pork smag, hvad det så end skal smage af….

Pulled pork skal være hjemmelavet ellers kan det være ligegyldigt! Og jeg synes altså stadig det smager så herre godt med en gang velkrydret og mørt pulled pork, tilberedt på grill, i ovn eller sous-vide. Om den så er ”rubbet” med Smokey Sally, Flaming Dust, Sweet Sue eller noget helt fjerde, du selv finder på, det spiller ikke den store rolle. Det er ikke svært at lave, men det kræver forberedelse og god tid, så det er en oplagt sommerferiebeskæftigelse. Jeg kan anbefale Mill & Mortars opskrift på pulled pork. Den er gennemtestet af vores kollega Ellen, som har udsat familie, naboer, vennekreds og især deres børn for det ”pullede” svinekød, serveret i en burgerbolle med hjemmelavet BBQ-sauce og coleslaw til… Og hvis du giver dig i kast med pulled pork, så husk at lave rigeligt, når du er i gang, for selvom kødet svinder lidt, er det stadig en lækker og virkelig billig ret til mange mennesker.

Udover det lyse kød, så gør Smokey Sally sig rigtig godt til hvid fisk eller grove grønsager, som rodfrugter eller kål. Den gør sig også godt som en let krydring til diverse gryderetter. Den krydrede, røgede smag giver en rigtig god bund i saucen og gør dine hverdagsretter lidt sjovere.

Det eneste jeg ikke anbefaler Smokey Sally til er den store, røde bøf. I min optik skal den ikke have andet end salt og peber og måske en anelse hvidløg.


Smokey Sally ønsker jer alle en rigtig god sommer – med pulled pork smag

Sale Off
Smokey Sally, ØKO
56,00 kr



Udforsk vores krydderier

Sale Off
Shawarma Hack, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Triple Lemon Pepper, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Karl Otto, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Hey Falafel, ØKO
56,00 kr